aktiveliv.dk

Vandtemperatur: 3 gode alternativer til DMI

Særligt i sommermånederne er der mange, der gerne vil ned og bruge havet og søerne rundt omkring i Danmark til at bade i, dyrke forskellige former for vandsport og meget andet.

For dig, der har interesse i vandet, kan det være rart lige at vide, hvad temperaturen ligger på. De høje temperaturer på vejrudsigten betyder nemlig ikke nødvendigvis høje temperaturer for vandet.

Klassikeren DMI

Hvis du gerne vil ind og se, hvor varmt vandet er omkring dig, kan du gå ind og under undersiden ”Havtemperatur” på DMI’s hjemmeside www.DMI.dk. Her finder du et Danmarkskort med de forskellige vandtemperaturer spredt ud over de danske kort med have og søer.
Det er både en nem og hurtig løsning. Dog er det ikke den eneste, som du kan bruge. Bliv klogere på dine andre muligheder lige her.

1. Vejr3.dk

En hjemmeside, der minder om DMI, er hjemmesiden www.vejr3.dk. Deres underside ”Havtemperatur omkring Danmark” viser dig et kort over Danmark med en masse små felter, der informerer dig om den aktuelle vandtemperatur i have og søer både omkring Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Nede i højre hjørne kan du se, hvornår de forskellige målinger er taget, så du kan vurdere, om det endnu er aktuelt. Typisk vil den dog være opdateret, så målingerne er taget på samme dag, som du tjekker.

2. Badevandet.dk

En hjemmeside, der er helt fantastisk til dig, der netop er interesseret i vandtemperaturen på grund af svømning, vandsport eller lignende, er Badevandet.dk. Den fortæller meget mere end både DMI og Vejr3.dk tilsammen.

Klikker du dig ind på Badevandet.dk, så kan du først og fremmest finde en menu oppe i højre hjørne. Den gemmer sig bag de tre vandrette streger. Herunder kan du vælge imellem følgende muligheder:

  • Forsiden
  • Badevandskvalitet – hele landet
  • Badevandskvalitet – Øresund
  • Havtemperaturer
  • Badevandsprofiler
  • Find nærmeste sted

Hvis du blot er interesseret i vandtemperaturene rundt omkring i landet, så er det undersiden ”Havtemperaturer”, som du skal have fat i. Her finder du et kort lignende det, som du finder hos både DMI og Vejr3.dk, men de har langt flere punkter, hvorfor du kan få et mere præcist resultat.

Oveni kan du klikke dig ind og kigge på badevandskvaliteten i hele landet. Badevandskvaliteten afgør, om det vil være sundt og sikkert for dig at bade i det vand, som du nu engang har planer om at søge til. Det er meget overskueligt, da siden viserkvaliteten af vandet med enten grønne, røde eller grå flag; og hvis du vil vide mere, skal du blot klikke på flaget.

Til dig, der skal ud og udnytte det varme vejr til en svømmetur, en tur på paddleboard eller noget helt tredje, så er Badevand.dk derfor helt ideelt.

3. Den brede søgemaskine

Sidst men ikke mindst er den brede søgemaskine Google en fantastisk mulighed. En hurtig Google-søgning ved vi alle efterhånden, at vi kommer langt med – og det gælder også, når du skal undersøge vandtemperaturer.

Så kan du jo altid klikke dig ind på forskellige undersider efter behov, når du har dannet dig et overblik over søgeresultaterne.