Distribution
Distribueret i Vest-, Central- og Østeuropa. På Balkan er tætheden lokalt højere. Uden for Europa forekommer Bechsteins flagermus lokalt på Anatoliens sydlige kyst, ved Sortehavskysten og i Kaukasus samt i det nordlige Iran.1 I Bulgarien er den sjælden, men flagermusen kan findes i hele landet.
Identifikation
En mellemstor flagermus med bemærkelsesværdigt lange ører (21 – 26 mm). De har 9 – 11 tværgående folder, som er godt adskilt fra hinanden. Den lange tragus når omkring halvdelen af ørets længde. Rygpelsen er brun til rødbrun og er tydeligt afgrænset fra den lyse beige eller grå bugside. Ansigtet er rødbrunt, de andre huddele er lysebrune.
Ekkolokationskald
2,5 – 5 ms lange opkald falder fra 80 kHz til 35 kHz. Det er kun muligt at skelne fra andre Myotis-arter på baggrund af lydoptagelser og længere sekvenser eller i kombination med god visuel observation.
Habitat
Flagermus af egeskove og tempererede bøgeskovszoner, forekommer i løvskov fra lavland op til høje bjergkæder. I Bulgarien forekommer i løvfældende skove og blandede skove. Bechsteins flagermus er en meget stillesiddende art, og sommer- og vinterpladser ligger normalt kun få kilometer fra hinanden. En planteskolekoloni bruges af omkring 20 dyr. Afstanden mellem jagtmarkerne og rasterne varierer betydeligt og afhænger af habitatet (1 til 2,5 – 10 km). Nogle gange jager hannerne kun få hundrede meter fra rastetræet. Hunnernes jagtområder er større. Jagtpladser besøges meget trofast i forskellige årstider af de samme individer.
Højler
Højterne er placeret i træhuller, stammespalter og hyppigt i fugle- og flagermuskasser. Naturlige træer kan ligge tæt på jorden og er ofte i spættehuller i egetræer.
Adfærd og reproduktion
Varneskolekolonier dannes i april. Ungernes fødsel er fra begyndelsen af juni til begyndelsen af juli. Planteskolekolonier spredes i slutningen af august. De kan ligge sammen med Natterers og Daubentons flagermus. Planteskolekolonierne underinddeles ofte, rekombinerer og underinddeles igen. Rooster skiftes hver 2. – 3. dag. Unge hunner slutter sig normalt til deres fødekoloni. Unge hanner flytter væk fra deres fødeområde. Bechsteins flagermus sværmer på underjordiske steder med et højdepunkt i midten af august. Parring finder også sted her.
Forsøgning og føde
Deres jagtflugt er meget tæt på vegetationen på jorden (1- 5 m). De er manøvredygtige dyr, som kan flyve meget langsomt og svæve. Saml ofte bytte fra underlaget. Detektering er baseret på byttets skravlende lyde, som detekteres med de store ører. Føden består af ikke-flyvende insekter, møl, biller, Diptera (tranefluer), snørevinger og edderkopper.
Trusler
Bechsteins flagermus krydser åbne områder, veje, hvor de kan mødes fare. Der skal laves specialiserede vejkonstruktioner for at sikre deres beskyttelse.
Bibliografi
Christian Dietz og Andreas Kiefer (2014), “Bats of Britain and Europe”;
Vasil Popov, Atila Sedefchev (2003), “Pattedyr i Bulgarien”;
Vasil Popov, Nikolay Spasov, Teodora Ivanova, Borqna Mihaylova og Kiril Georgiev (2007), “Pattedyr vigtige for bevaring i Bulgarien”.
Taxonomi
Videnskabeligt navn: Myotis bechsteinii
Engelsk navn: Bechstein’s Bat
Autoritet: Kuhl, 1817
Familie: Vespertilionidae, Vesper eller flagermus med almindelig næse
Bevaringsstatus
IUCN:> Næsten truet, 2016
BG Red Book: Vulnerable, 2015
Biodiversity Act: 2/3
Direktiv 92/43 ЕЕС: 2/4
Mål
Underarm: 39 – 47,1 mm
Femte finger: 50 – 57 mm
Tredje finger: 61 – 69 mm
Normalvægt: 7 – 10 g