aktiveliv.dk

Byvejr: 3 gode alternativer til DMI

En af de ting, som hjemmesiden DMI bliver brugt mest til, er at se vejret i et givent område – typisk der hvor du opholder dig. Og det er super nemt. Når du går ind på DMI’s hjemmeside www.DMI.dk, så vil du nemlig blive mødt af et søgefelt, hvor du kan skrive dit område ind, eller du kan lade DMI benytte din lokation til at give dig den mest præcise vejrudsigt.

Uanset hvad du vælger, så bliver du taget med videre til en underside, hvor du kan se vejret for både dagen i dag, dagen i morgen og i overmorgen. Du får det både som tal og som graf, så det giver et super godt overblik.

Dog er DMI ikke de eneste, der kan give dig en oversigt over, hvordan vejret er og bliver. Hvis du vil kende mere til dine andre muligheder, så læs med her.

1. Tjek vejr-appen på din telefon

Der er rigtigt mange, der gerne vil kende temperaturforholdene, og derfor har både Apple og Android gjort en vejr-app til en del af den standardpakke, der automatisk ligger på din telefon. Begge disse apps er super præcis – lige så præcise som DMI. Derfor kan du altså sagtens bare bruge dem, når du skal se, hvordan vejret bliver den pågældende dag. Det er lidt nemmere og lidt hurtigere.

2. Den brede søgemaskine: Google

Alle kender til Google. Langt de færreste udnytter dog Googles fulde potentiale. Det er nemlig utroligt nemt at finde alverdens ting frem på den brede søgemaskine – og du kan også finde en vejrudsigt.

Hvis du søger på ”vejr”, får du en oversigt, der viser dig en graf over temperaturen de næste timer samt højeste og laveste temperatur de næste syv dage frem. Du kan yderligere se, om det bliver solrigt, overskyet, regn, sne, torden og så videre, da der er et lille ikon ud for hver dag, der fortæller dig nærmere om dette.

Hvis du ikke udelukkende er interesseret i temperaturen lige nu og her og den næste uge frem, så kan du faktisk også rulle lidt længere ned på siden. Du kan klikke ind på de hjemmesider, der er blevet vurderet til at være mest relevante i forhold til dit søgeord. Det kan for eksempel være en forudsigelse af, hvordan vejret bliver hele den næste sæson i gennemsnit.

3. TV2

Sidst men ikke mindst så kan du også benytte dig af TV2’s vejrudsigt på hjemmesiden www.vejr.tv2.dk. Her finder du først en vejrudsigt over København, men lige under denne kan du skrive den by eller det sted ind, som du er interesseret i. Når du trykker ”enter”, vil du blive taget med til en timeoversigt over vejret i dit valgte område.

Længere nede kan du også se en oversigt over de kommende dage i det givne område.

TV2’s vejrudsigt minder i høj grad om DMI’s. Når det kommer til at finde en vejrudsigt, er der ikke den helt store forskel på, hvad du vælger. Det er blot et spørgsmål om præference.